Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

276 Brugsværdi. De allerfleste Gjenstande. til hvilke vi trænge, ere imidlertid ikke fra Naturens Haand. idet- mindste ikke i den Tilstand, i hvilken vi bruge dem. til- stede i en saadan Mængde; men der er et Misforhold imellem denne og vor Trang til dem, som vi selv maae Ijerne. De Enkelte, som ere i Besiddelse af saadanne Ting, til hvilke Andre trænge. have derved et For- trin for disse, og der er ingen Grund for dem, idetin indste ingen oeconomisk Grund, til at bortgive dette, med mindre de erholde et tilsvarende Vederlag, og de. som ønske at komine i Besiddelse af hine Gjenstande. kunne heller ikke billigviis undslaae sig for at betale et saa- dant. — Begge Parter staae paa deres egennyttige Stand- punct, og en Tjeneste fra den Enes Side gjor Fordring paa en Gjentjeneste af samme Omfang fra den Andens Side. ringenes Bytteværdi frerngaaer saaledes af en dob- belt Aarsag. først af deres Brugsværdi og dernæst af deres Sjeldenhed. af det Misforhold, der linder Sted imel- lem Mængden af dem og Trangen tiJ dem. Dehne Sjel- denhed kan være af en dobbelt Art: enten kan den være absolut, forsaavidt det ligger udenfor Menneskets Kræfter at fjerne den, Kunstværker f. Ex. af afdøde Kunstnere kunne ikke mere tilvejebringes ; eller, som det som oftest er Tilfældet, den er kun betinget. da vived vor Virksomhed kunne fjerne den, idet vi nemlig kunne i rembringe en større Mængde af de paagjældende Gjen- stande. Forsaavidt dette er Tilfældet, træder det Ai- beide. som er nødvendigt for at frembringe dein, iste- detfor Sjeldenheden, og denne bliver selv stillet i Bag- grunden. Det er imidlertid kun aldeles undtagelsesvis at hiin absolute Sjeldenhed finder Sted; næsten alle de