Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

277 Gjenstande, som vi bruge, ere af en saadan Beskaffenhed, at vi kunne forøge deres Mængde, naar vi kun ville paa- tage os det Arbeide, som i denne Henseende er nødven- digt, og det er derfor ganske naturligt, at man sædvan- ligvis ikke fremhæver Sjeldenheden som den egentlige Aarsag til Gjenstandenes Bytteværdi men det Arbeide. Frembringelsen af dem foranlediger. Det er dog hiin. der er den egentlige Grundvold for den; thi dersom Naturen aldeles uden nogen Anstrengelse fra vor Side for- synede os med en nyttig Ting men kun i en mindre Mængde, end vi ønskede at bruge, vilde den dog have Bytteværdi, uagtet den intet Arbeide havde kostet os. Dersom f. Ex. de. som nu bringe det Forraaid af ædle Metaller tilveie, med livilket vi hvert Aar blive forsynede, istedetfor at frembringe det ved deres Arbeide paa en eller anden overnaturlig Maade modtog det som en Gave fra Naturens Haand, og enhver anden Vei til at blive for- synet dermed var lukket. vilde det dog bevare den samme Værdi som nu *); der vilde aldeles være den samme Trang til det. og da den tilstedeværende Mængde ogsaa \ ilde være den samme, maatte man nød- vendigviis betale det paa samme Maade som nu. — Det er altsaa Sjeldenheden. som er den egentlige Aarsag til Gjenstandenes Værdi, og Arbeitet bliver det kun, for- saavidt det er den nødvendige Betingelse for at fjerne hiin og saaledes bringe vore Fornødenheder og de Midlen som ere nødvendige for at tilfredsstille dem, i et passende For- hold til hinanden. De to Bestanddele, al hvilke Aarsagen til atGjenstan- dene erholde Bytteværdi bestaacr. nemlig deres Brugsværdi |, , J |)i " • ' 'S' /boil ♦ 10- •) Senior: Four introduce Lectures. S. 75.