Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

15 lige Liv gaae disse forskjellige Classer hyppigt over i hinanden; men man kan uden Vanskelighed tænke sig dem adskilte. — Denne Inddeling frembyder for- saavidt en Mangel, som den første Classe indbefatter Virksomheder af meget forskjellig Beskaffenhed, nemlig paa den ene Side Agerdyrkningen, som sætter Naturens Kræfter i Bevægelse for ved Hjælp af dem at frembringe Dyr og Planter, og paa den anden Side de Virksomheder, som have til Opgave at forsyne os med de Stolfer, hvilke Naturen har frembragt uden Medvirkning fra Menneskets Side, som Jagt, Fiskeri, Bjergværksdrift. Det er vistnok rigtigt, som man *) har foreslaaet, at dele denne Classe i to, al hvilke rnan har kaldt den ene den ager- dyrkende Industri, den anden den fremdragende. Kunne nu alle disse Arter af Virksomhed med samme Ret kaldes productive, eller finder der i denne Henseende nogen Forskjel Sted imellem dem? Da Besvarelsen af dette Spørgsmaal har forandret sig med ethvert Frem- skridt, den oeconomiske Videnskab har gjort, vil det være rigtigt, først at give en kort Oversigt over denne historiske Udvikling. § 2. De forskjellige oeconomiske Skolers Opfattelse af Begrebel „productiv“. I Oldtiden skjænkede man den oeconomiske Virk- somhed kun en ringe Opmærksomhed; alt materielt Arbeide var overladt til Slaver og derfor foragtet; Aristoteles taler bestandigt med den dybeste Ringeagt om Haand- værkere og Kjøbmænd, som han vel anseer for nyttige for .*) Dunoyer: De la liberté du travail, T. 2. S. 109.