Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

318 aldeles ligegyldigt, med hvilket Slags man afgjør sine Betalinger; der vil ikke være nogen Grund til at fore- trække det ene for det andet. Dersom der derimod skeer en Forandring i det Forhold, i hvilket disse Me- taller ved fri Handel ombyttes imod hinanden, og deres indbyrdes Værdiforhold altsaa kommer til at afvige fra det lovbestemte, saa vil det ikke længere være ligegyldigt, hvilket af dem man vælger; man vil da kunne afgjøre dem paa en mindre byrdefuld Maade med det ene end med det andet, og man vil udelukkende benytte det billigste. Dersom f. Ex. 1 Pund Guld, det vil sige et tilsva- rende Beløb af Mynter, ifølge det lovbestemte Forhold havde samme Værdi som de Mynter, til hvilke 15l/2 Pund Sølv bleve udmyntede, men man paa Markedet kun kunde kjøbe 15 Pund Sølv fordet, vilde alle Betalin- ger blive afgjorte i Guld, fordi dette Metal under denne Forudsætning vilde afgive det billigste Betalingsmiddel, daman nemlig med et Pund heraf, som kun havde samme Værdi som 15 Pund Sølv, kunde udrede den samme Beta- ling, til hvilken man, naar man vilde udrede den i Sølv, uiaiitte anvende 151/-2 Pund heraf. Det er altsaa ganske naturligt, at Ingen under denne Forudsætning vil af- gjøre sine Forpligtelser med Sølv, og at Guld snart maa blive det eneste Betalingsmiddel. — Dersom vi for en større Tydeiigheds Skyld ogsaa ville tænke os det modsatte Tilfælde, at det Forhold, i hvilket Guld og Sølv staae ti] hinanden paa Markedet, forandrede sig saaledes, at man erholdt 1G Pund Sølv lor et Pund Guld, vilde alle Betalinger skee i Sølv, da man med 15l/2 heraf kunde udrede samme Betaling som med et Pund Guld, for hvilket man paa Markedet kunde kjøbe 16 Pund Sølv.