Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

320 hvilke man desuden benyttede sig af Mynter, der ved Slid havde mistet en Deel af deres oprindelige Værdi, og som det derfor ikke kunde betale sig at indsmelte og udføre. Denne Forandring, som havde udviklet sig ved Forholdenes naturlige Magt, erholdt en fast Charakteer ved en senere Lov, ifølge hvilken Guld blev det egent- lige lovlige Betalingsmiddel; men da man ikke kunde dele det i saa smaa Dele, som de daglige Omsætninger udfordrede, maatte man tillige benytte sig af Sølv. For at forhindre, at disse Sølvmynter ikke ved en ny Foran- dring af Metallernes indbyrdes Værdi igjen skulde blive uddragne af Omløbet og indsmeltede, blev Sølvet udmyntet under sin virkelige Værdi, saa at 20 shillings efter deres Metalindhold have en mindre Værdi end den tilsvarende Guldmynt, en Sovereign. Istedetfor at et Pund Sølv efter det Værdiforhold, som dengang bestod paa Markedet imellem Guld og Sølv, kun skulde have været udmyn- tet til 62 shillings, blev det udmyntet ti] 6G. Da man altsaa ved at modtage Betaling i disse erhol- der en mindre Værdi, end man vilde erholde, naar man modtog den samme Sum i Guldmynter, har man begrænd- set Anvendelsen af dem til mindre Betalinger, nemlig til dem, som ikke overstige et Beløb af 40 shillings. I Frankrig er man ad den modsatte Vei kommet til et tilsvarende Resultat. Der kan man benytte sig baade af Guldmynter og Sølvmynter som lovligt Betalings- middel : men da man i sin Tid ved Bestemmelsen af det Forhold, i hvilket de skulde træde istedetfor hinanden, har tillagt Guld en mindre Værdi i Sammenligning med Sølv, end det havde paa Markedet, har dette indtil den nyeste Tid været det sædvanlige Betalingsmiddel, og Guldmynter ere for en stor Deel bievne betragtede som en Vare.