Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

18 hverken vilde være til Nytte eller til Skade for Nogen. Det Samme gjælder om et enkelt Land; en større Mængde Penge, end Omsætningen udkræver, vi] kun bevirke, at Priserne paa alle Ting stige, uden at Landets Velstand derved forøges, med mindre man i Udlandet ombytter denne overflødige Mængde mod andre Ting, til hvilke man har større Trang. — Rigtigheden af denne Anskuelse vil først kunne blive Gjenstand for en mere fuldstændig Ud- vikling i et senere Capitel, som skal handle om Pengenes Theori. Den følgende oeconomiske Skole var den physio- cr atiske, som blev dannet omtrent i Midten af det 18 de Aarhundrede. Den gjorde det første Forsøg paa en viden- skabelig Behandling af den oeconomiske Videnskab, og gav Begrebet „productiv“ et langt videre Omfang end den mercantile Skole. Den indsaae. at de ædle Metaller ikke var mere nyttige end mange andre Ting, og at Frem- bringelsen af dem derfor ikke udelukkende kunde ansees for productiv. Den udstrakte dette Begreb til Frembrin- gelsen af alle raae Stoffer; men derimod frakjendte den de Erhversgrene, som beskjæftige sig med den videre For- arbeidelse af disse, Productivity. Den negtede ikke, at disse Industrigrene forøge de raae Stoffers Brugbar- hed ved at forandre dem og give dem en ny Form: men den betragtede den Nytte, der saaledes bliver frem- bragt, kun som et Vederlag for de raae Stoffer, de Indu- strivende forbruge under Arbejdet. Den ansaae Jorden for den eneste Rigdomskilde og de Erhversgrene, som ere beskjæftigede med Afbenyttelsen af den, for de eneste productive, fordi de levere alle de raae Stoffer, og fordi den antog, at Naturen i dem yder en langt mere kraftig Understøttelse end i nogen anden Ret-