Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

19 ning af menneskelig Virksomhed. Den fandt et Beviis for Rigtigheden af denne Anskuelse deri, at der bliver betalt en Forpagtningsafgift for Brugen af Jorden, hvilket ikke er Tilfældet med nogen anden Naturkraft. Den inddeelte Befolkningen i to Classer, som den kaldte den productive og den sterile. Til den første bleve de henregnede, som eiede eller afbenyttede .Jorden: til den anden derimod alle Andre, hvilkensom- lielst Virksomhed de ogsaa udøvede. Den kaldte ogsaa denne anden Classe den lønnede (salarié), fordi den paa en vis Maade stod i den første Klasses Tjeneste, fra hvilken al egentlig Production udgik, og som betalte alt andet Arbeide med de raae Producter, den frem- bragde. Da den lønnede Classe ikke selv frembragde Noget, kunde den heller ikke forøge Landets Rigdom ved sit Arbeide, men kun ved at indskrænke sit Forbrug og saaledes sammenspare en Deel af sin Løn. Denne Anskuelse betegnede vistnok et Fremskridt i oeconomisk Indsigt, fordi den udvidede Begrebet af Pro- duction til Frembringelsen af en større Mængde Gjen- stande; men den var eensidig og ufuldstændig, fordi den indskrænkede det til de Virksomheder, som frembringe raae Stoffer. Den physiocratiske Skole oversaae, at et Product først er færdigt i oeconomisk Henseende i det Øjeblik, det gaaer over i Forbrugerens Haand, og at den hele oeconomiske Virksomhed, ved hvilken de Gjenstande frembringes, som vi benytte til at tilfredsstille vore'-For- nødenheder. vel kan opløses i en Mængde enkelte Bestand- dele, men at disse alle danne et sammenhængende Hele, og at de alle ere lige nødvendige Betingelser for, at det endelige Resultat kan bringes tilveie. De raae Stoffer inaae vistnok være tilstede, før der kan være Tale om 2*