Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

20 nogen videre Bearbeidelse; men i deres raa Tilstand ere de for største Delen ubrugbare, og det er kun igjennem en Række Forandringer, at de blive skikkede til at tjene menneskelige Forrnaal. Det Arbeide, som anvendes paa at bringe dem tilveie, er derfor ikke mere productivt end det. som anvendes paa at forarbeide dem. Det er heller ikke rigtigt, at Naturen skulde under- støtte den menneskelige Virksomhed paa en mere kraftig Maade ved den ene Art af Arbeide end ved den anden; den yder overalt sin Bistand og er overalt lige uund- værlig. Sømanden, Haandværkeren, Fabrikanten benytte ligesaavel Naturens Medvirkning som Agerdyrkeren, og kunne ligesaalidt undvære den som han. Den Forpagt- ningsafgift, som betales for Brugen af Jorden, er i Virke- ligheden heller ikke begrundet deri, at Naturen i Ager- dyrkningen yder, en mere kraftig Bistand men i sær- egne Forhold, som først kunne finde deres Forkla- ring paa et senere Trin af vor Undersøgelse. Naar man skulde gjøre nogen Forskjel imellem Naturens Medvirk- ning i Agerbruget og i de andre Industrigrene, maatte den hestaae deri, at Naturen i hiin mindre er undergivet x Menneskets Herredømme end i flere af disse, og at dens Medvirkning derved lettere kan faae Udseende af at være en Gave. Dersom man vilde gaae frem med en lignende Een- sidighed og fremhæve en enkelt Bestanddeel af den sam- lede oeconomiske Virksomhed paa de øvriges Bekostning, kunde man med samme Ret, men ogsaa med samme Uret, sige, at de Classer af Samfundet, som forarbeide de raae Stoffer ere de eneste productive, og at de, som frembringe dem. ere „sterile“. fordi disses Virksomhed ikke er til-