Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

339 det nu muligt, at Staten saaledes kan forskaffe Pengene en høiere Værdi end den, der tilkommer efter deres Metal- indhold , og hvorvidt gaaer Statens Magt i denne Hen- seende? Da Pengene ikke tilfredsstille nogen umiddelbar For- nødenhed men kun tjene som Omsætningsmiddel. er det i og for sig ligegyldigt, hvoraf de bestaae. Man benytter sig af værdifulde Gjenstande hertil, fordi Enhver, som mod- tager saadanne, i dem bevarer Værdien af den Ting, han har solgt, under en anden Form men uforandret i sin Størrelse, og altsaa ved Hjælp af dem igjen kan tilbytte sig andre ligesaa værdifulde Gjenstande ; han har i dem ligesom en Anviisning, ved hvilken han kan forskaffe-sig disse. Dersom man paa en kunstig Maade kunde forsyne en Ting med den Egenskab. saaledes at kunne tjene til Anviisning paa en vis Mængde værdifulde Gjenstande, vilde den, uden Hensyn til om den selv besad indre Værdi eller ei. kunde yde Omsætningen den samme Tjeneste som rede Penge, der faae deres Værdi, fra den Substants, de indeholde. For at en Ting kan tjene som O nisætningsmiddel, er det nemlig kun nødvendigt, at man har Vished for, at man igjen kan give den ud til den samme Værdi, til hvilken man selv har modtaget den. Staten er istand til at gjøre enhver Gjenstand til en saadan Anviisning, idet den deels kan forpligte sig til selv at mod- tage den i Betaling i sine Kasser til en vis Værdi, deels ved sit Magtsprog kan fremtvinge, at den i alle andre Be- talinger skal modtages som lovligt Betalingsmiddel til en lignende Værdi. Naar den befaler dette, vil Enhver heri have Vished for at kunne udgive saadanne Gjenstande til den samme Værdi, til hvilken han selv har modtaget dem. og de vilie derfor yde ham den samme Tjeneste, som om 22*