Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

340 de virkelig indeholdt den paa Grund af den Substants, af hvilken de bestaae. Men hvorvidt gaaer Statens Magt i denne Henseende? Det følger nafurligviis af sig selv, at den er begrænd- set af Statens Grændser: udenfor disse gjælder dens Magt- sprog ikke, og de Gjenstande, som den i Landet selv kan tillægge en vilkaarlig Værdi, ville i Udlandet kun blive modtagne til den, som tilkommer dem ifolge deres Ind- hold. Men selv indenfor sit eget Ornraade er Staten i denne Henseende stærkt indskrænket. Dens Magt i denne Henseende er nemlig begrændset al', at den ikke tillægger de Penge, den paa denne Maade ud- steder, en større Værdi, end den Mængde rede Penge vilde have, som vilde være nødvendige til Landets Omsætninger, naar disse alene blive besørgede ved Hjælp af dem. Saa- længe den holder sig indenfor denne Grændse, kunne de Penge, som den vilkaarligt tillægger en Værdi, bevare denne ligesaa sikkert, som om den virkelig tilkom dem ifølge deres Substants; men saasnart den gaaer videre, vil deres Værdi uundgaaeligt synke. Dette trænger til en nøiere Forklaring. For at denne kan være mere simpel, ville vi foreløbigen tænke os, at de Penge. som Staten saaledes udgiver, ere Sedler, de saakaldte Papiirspenge, som i og for sig ere aldeles blottede for Værdi. og som kun erholde denne fra dens Magtsprog. Dersom der i et Land, som behøver en omløbende Pengeniasse af 10 Millioner Daler i rede Penge til at besørge sine Omsætninger, og som er i Besiddelse af denne, bliver udstedt et Beløb af Sedler, f. Ex. 5 Millioner, som Staten gjør ti! ct lovligt Betalingsmiddel lige mod rede Penge, og Forholdene iøvrigt blive uforandrede, saa at navnlig hverken Omsætningernes Mængde eller Omløbets