Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
341
Hurtighed undergaaer nogen Forandring, vil den uud-
blivelige Virkning heraf være, at Pengene ville synke i
Værdi, og at Priserne altsaa ville stige i samme Grad, som
deres Mængde er blevet forøget. Da denne er blevet 50
pCt. større, uden at Omsætningerne ere blevne mere om-
fattende, er det uundgaaeligt, at man nu maa betale 15
Daler for de Gjenstande, som før kun kostede 10 Daler.
Denne Forringelse af Pengenes Værdi er imidlertid kun
local; den er en Følge af Udstedelsen af Sedler, som kun
gjælde indenfor det enkelte Lands Grændser, men her om-
fatter den ligeligt baade Sedler og rede Penge, da begge have
den samme Gyldighed som Betalingsmiddel. Følgen heraf
vil være, at Værdien af de rede Penge som Omsætnings-
middel synker under deres Metalværdi, og de ville paa
Grund heraf efterhaanden strømme til Udlandet , hvor de
kunne blive afsatte i Overensstemmelse med denne, og
dette vil vedblive, indtil den omløbende Pengemasse er
blevet formindsket med 5 Millioner Daler i rede Penge,
og saaledes igjen nedbragt til det tidligere Beløb af 10
Millioner Daler, som netop er det, der udfordres, for at de
kunne bevare deres fulde Værdi. Dersom Staten, efterat
Ligevægten igjen er oprettet, paany udsteder 5 Millioner
Daler i Sedler, vil hele den samme Proces begynde forfra,
og der vil paany udvandre 5 Millioner i rede Penge, indtil
den omløbende Pengemasse igjen er bragt ned til 10
Millioner Daler, som nu udelukkende bestaae af Sedler.
Naar dette Punct er naaet, er Statens Magt til at udstede
Sedler og sikkre dem samme Værdi som rede Penge ud-
tomt; den kan ikke udstede flere, uden i samme Grad at
formindske den. Dersom den paany vil udstede 5 Mil-
lioner, maae disse nødvendigviis blive i Omløbet, da de