Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
342
i og for sig ere aldeles værdiløse, og* derfor ikke som de
rede Penge kunne finde Afsætning i Udlandet. Da Pengenes
Mængde altsaa vil vedblive atvære forøget med 50 pCt., maa
deres Værdi ogsaa vedblive at være forringet med 50 pCt.,
og enhver ny Forøgelse vil yderligere frembringe den samme
Virkning. Rede Penge, det vil sige saadanne, som bestaae
af ædle Metaller, der ere udmyntede i Overensstemmelse
med den gjældende Myntfod, ville aldeles gaae ud af
Pengeoinløbet og blive en Handelsvare, som man betaler
med en større eller mindre Mængde Sedler, efter den
større eller mindre Værdiforringelse, som disse ere under-
gaaede. Man kalder det, at Sedlerne faae Cours, hvor-
ved man forstaaer det Tal, som angiver, i hvilket For-
hold forskjellige Pengesorter ombyttes imod hinanden.
Naar de Sedler, som Staten har udstedt, have samme Værdi
som rede Penge, saa at lige Qvantiteter ombyttes mod
hinanden, siger man, at Coursen er pari; dersom man
derimod for en vis Mængde af disse maa betale en større
Mængde af hine, f. Ex. for 100 Rdlr. i rede Penge
200—300—400 o. s. v. Rdlr. af hine Sedler, siger man.
at Coursen stiger, og denne Stigen er saaledes et nøjagtigt
Udtryk for Værdiforringelsens Omfang.
Dersom Staten istedetfor at udstede Sedler udgiver
Mynter af en mindre Metalværdi end den, de efter den
gjældende Myntfod skulde indeholde, ville Virkningerne
være de samme, kun med den Forskjel, at disse altid
ville have nogen, om endogsaa kun en mindre indre Værdi,
og at deres Værdi som Omsætningsmiddel ikke vil kunne
synke under denne.
Efter det Foregaaende maa det være indlysende, at
de Penge, som Staten udsteder, og hvilke den tillægger