Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

358 og Efterspørgsel efter den altid staae i det samme Forhold til hinanden. Ifølge den Foranderlighed, som udmærker alle menneskelige Ting, er det vistnok umuligt; at der skulde kunne findes en Ting, som frembød en saadan Eensformig- hed. Penge besidde ikke denne Egenskab. Ligesaa godt som de ere skikkede til at angive Forskellighederne i Tingenes Værdi paa samme Tid og Sted, ligesaa lidt ere de brugbare, naar Sammenligningen angaaer for- skjellige Tider og Steder. Man har derfor søgt efter en anden Gjenstand, som i høiere Grad var i Besiddelse af denne Egenskab. Den følgende Fremstilling vil vise, hvor- lidet disse Forsøg have været heldige. A. Smith*) har troet at finde en saadan Maalestok i den Mængde Arbeide, man kan kjøbe for en Gjenstand: „Den samme Mængde Arbeide maa altid og overalt være af samme Værdi for Arbeideren, han bringer altid det samme Offer, og denPriis han betaler, er altid den samme, hvilken Mængde Producter han ogsaa modtager i Veder- lag for sit Arbeide. Undertiden faaer han flere, under- tiden færre; men det er da disse, som forandrer deres Værdi, og ikke Arbeidet, hvormed han betaler dem. Dette, som altid er uforanderligt i sin Værdi, er den endelige og virkelige Maalestok, ved hvilken Værdien af alle andre Ting til enhver Tid og paa ethvert Sted kan bedømmes og sammenlignes. Dette er den virkelige Priis, Penge der- imod kun den nominale.“ Denne Betragtning er imidlertid aabenbart begrundet i en Forvexling af Brugsværdi og Bytteværdi. Man kan rnaaskee sige, at den samme Arbeidsmængde altid paa- lægger Arbeideren det samme Offer; men det Udbytte han *) A. St. S. 15-17.