Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

359 frembringer, og som nærmest maa betragtes som Udtrykket for dets Bytteværdi, kan være høist forskjelligt. Alle ere ikke i Besiddelse af de samme physiske og aandelige Egenskaber, af den samme techniske Færdighed og af lige- gode Redskaber, og Nogle frembringe derfor Mere end Andre. Om endogsaa Alle i deres Arbeide bringe det samme Offer af Tid og Anstrengelse, kan man dog ikke sige, at Arbeidet liar den samme Værdi, naar Udbyttet er høist forskjelligt. Ligesom det bliver niere productivt, faaer det ogsaa en større Værdi, og Udbyttet af ligestore Arbeids- mængder ombyttes derfor heller ikke lige mod hinanden. Det er ikke alene enkelte Individers Arbeide, som saa- ledes kan give et forskjelligt Udbytte, men det Samme gjælder ogsaa om iorskjellige Tider og Steder. En Ar- bejdsdag hos et uciviliseret Folk eller paa en Tid, da In- dustrien endnu befinder sig i sin første Barndom, har langtfra samme Værdi som i et meget udviklet Land i vore Dage. — Arbeidets ulige Productivitet er ikke den eneste Aarsag til Forskelligheder i dets Bytteværdi; Tilbud og Efterspørgsel forandre sig ogsaa og betinge tilsvarende For- andringer af den; naar Capitalen er stor i Forhold til den Mængde Arbeidere, der søge Anvendelse for deres Arbeits- kraft, bliver Vederlaget større, end naar det omvendte Forhold linder Sted. — Da Arbeidet selv saaledes er for- anderligt i sin Værdi, kan man ikke ansee den Arbeids- mængde, som man kan kjøbe for en Ting, for et nøiagtigt Udtryk for dens Værdi, og det bliver derfor ligesaa lidt en brugbar Maalestok som Sølv og Guld. Efter at have anført Arbeidet som den egentlige Værdimaalestok gjør A. Smith opmærksom*) paa, at man •) A. St S. 16.