Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

24 tilfredsstille en bifaldsværdig Fornødenhed og opfylde et nyttigt Formaal; men om dette skeer strax eller efter nogen Tids Forløb, om paa engang eller efterhaanden, er aldeles ligegyldigt. Fordi Gjenstande af Jern ialminde- lighed vare længere og oftere kunne yde den samme Tjeneste end Gjenstande af Træ, kan man dog ikke sige, at det Arbeide, ^ed hvilket hine frembringes, er mere pro- ductivt end det, som frembringer disse. Man maa fæste Øinene paa den endelige Virkning og ikke paa Tiden , naar den finder Sted. — Selv om altsaa Resultaterne af det Arbeide, som umiddelbart realiseres i Personer, forsvandt i samme Øieblik, som det var frembragt, kunde man dog ikke paa Grund heraf frakjende det Productivitet; man maatte see hen til den Indflydelse, det endeligt udøver, og naar denne var god og bifaldsværdig’, maatte det ogsaa kaldes productive. Men det er en urigtig Paastand, at de saaledes forsvinde øjeblikkeligt; tvertimod bevares de ofte i lang Tid i den Person. som optager dem, igjennem den Udvikling, han paa denne Maade modtager. Resul- tatet af en Lærers Arbeide forsvinder ikke i samme Øie- blik, det er udført; men det bliver længe tilbage i Disci- plene, som ved det blive bedre og nyttigere Mennesker. Det er endeligt aldeles urigtigt, at Resultaterne af de Arbeider, som realiseres i Personer, ikke kunne op- samles, da tvertimod de Kundskaber og Talenter, af hvilke Personerne komme i Besiddelse, er en Virkning af denne Opsamling. A. Smith er her i en besynderlig Modsigelse med sig selv, da han paa et andet Sted *) henregner den Udvikling og de Færdigheder, som Befolkningen i et Land har forskaffet sig ved Opdragelse og Underviisning, ’) A. St. S. 122