Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

25 til Landets Capital, og anseer dem for at være baade en Deel af Landets og de Enkeltes Formue. De Grunde, paa hvilke A. Smith har bygget den Forskjel, han gjør imellem disse to Arter af Arbeide, ere saaledes meget lidt vægtige. Han har gjort sig skyldig i den samme Feil som den physiocratiske Skole, idet han har overseet, at det hele Arbeide, ved hvilket vi frem- bringe Midler til at tilfredsstille vore Fornødenheder, er sammensat af en Mængde enkelte Bestanddele, som alle ere lige uundværlige, og hvis indbyrdes Sammenhæng og Samvirken er en nødvendig Betingelse for, at der kan bringes et nyttigt Resultat tilveie, og at man ikke een- sidigt kan udsondre enkelte af dem som mere eller mindre productive. Ved at fastholde denne Forskjel vil man nødes til vilkaarligt at sønderlemme Begrebet af Pro- duction, og man vil da ikke kunne undgaae at indvikle sig i uopløselige Modsigelser. Følgen vil være, at man maa frakjende det Arbeide, der anvendes paa viden- skabelige Undersøgelser, som lede til Opfindelser, der ere af Vigtighed for Industrien, Productivitet, fordi Resul- tatet kun er en ny Tanke; men derimod kalde det Arbeide, som bringer dem i Anvendelse, for productivt; at man maa kalde de Arbeidere i en Fabrik, som udiøre det mechaniske Arbeide, for productive; men der- imod negte Bestyreren, som ved sin Virksomhed styrer og leder den hele Bedrift, denne Egenskab. Alle, der ved deres Virksomhed paa en eller anden Maade bidrage til at forøge vort Velvære, maae med samme Ret kaldes productive, og vil man i denne Hen- seende opstille Grader, kunne disse kun bestemmes efter det Omfang, hvori dette Resultat opnaaes. Regerings- personalet, Lærerstanden, Domstolene o. s. v. paa den