Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

26 ene Side, og Haandværkeren, Agerdyrkeren o. s. v. paa den anden Side udføre hver for sig en Deel af det Arbeide. som er nødvendigt, for at Samfundets Udvikling kan gaae sin jevne, fremadskridende Gang. Dersom Enhver selv ved sit eget Arbeide skulde tilveiebringe Midlerne til at tilfredsstille sine Fornødenheder i disse Retninger, vilde det kun kunne skee paa en høist ufuldstændig Maade. og Livet vilde tabe en Deel af sit bedste Indhold. Idet Enhver paatager sig sin Deel af det hele Arbeide. bliver dette udført paa en langt lettere Maade, og Alle faae deres Fornødenheder tilfredsstillede i en langt høiere Grad. — Hele denne Inddeling af Arbeidet i productivt og uproductivt er derfor ikke begrundet i Sagens Natur, og der er saa meget mindre Grund til at bevare den. som den heller ikke er i Overensstemmelse med det virkelige Livs Forhold. Her udbyde A He deres Virksomhed, hvad enten den realiseres i Personer eller Ting, paa en lignende Maade, og faae den betalt efter en lignende Maalestok: men et Arbeide bliver kun betalt i Anerkjendelsen at, at det virkelig yder en Nytte, der er Vederlag tor Beta- lingen. Naarvi her kaste et Blik tilbage over detForegaaende, er det iøjnefaldende, hvorledes Begrebet „productiv“ stadigt har udvidet sig, og hvorledes flere Sider af Menneskets Virksomhed efterhaanden ere komne ind under den oeconomiske Videnskabs Omraade. Da hiint Begreb først traadte frem, tillagde man kun de Virksomheder denne Egenskab, som forsynede med ædle Metaller; dernæst ogsaa dem, som forsynede med alle Slags raae Stoffer; dernæst ogsaa dem, hvis Resultater traadte fiem i ydie Gjenstande; og endelig efter den foregaaende Udvikling tilkommer den enhver Virksomhed, som frembringer et