Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

388 den opholder sig. Naar nu en Seddelbank ikke længere kan indløse sine Sedler og disse saaledes synke i Værdi, bliver dette Tab udbredt over en stor Befolkning, som ikke selv har været istand til at værge sig mod det. I alle andre Tilfælde er det enGjenstaiid for frit Valg, om man vil indlade sig i Tillidsforhold til en Bank; men Sed- lerne blive let et nødtvungent Betalingsmiddel, og det er derfor i sin Orden, at Staten bringer Forholdsregler i An- vendelse, som kunne bevirke, at de ere i Besiddelse af den Værdi, for hvilken de ere udgivne. For at den kan udøve den nødvendige Indflydelse i denne Henseende, maa den ikke indskrænke sig til en- kelte Lovgivningsbestemmelser , som maaskee ikke blive overholdte, og som ved at give et falsk Skin af Sikkerhed endogsaa kunne være mere skadelige end gavnlige. I de nordainericanske Fristater havde saaledes Lovgivnings- magten i de fleste Stater foreskrevet Bankerne endogsaa strenge Regler for deres Virksomhed, men de bleve ikke overholdte, og de kunde derfor ikke forebygge, at de alle i 1837 standsede med deres Betalinger*). Det er altsaa nødvendigt, at Staten igjennem et virksomt Tilsyn tillige vaager over deres Overholdelse; men dette vil ikke kunne udøves med den samme Lethed og Sikkerhed, naar mange forskjellige Banker kunne udstede Sedler, som naar denne Virksomhed er overladt til en eneste. En saådan Eenhed frembyder ogsaa i andre Henseender væsentlige Fordele, navnlig den, at deres Virksomhed som Seddel- banker kan blive langt mere regelmæssig og uforstyrret, naar Forretningerne have et stort Omfang, end naar de ere udstykkede imellem mange smaa. Det er derfor lien- ) Mac. Culloch: Udg. af Wealth of Nations. S. 502.