Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

389 sigtsmæssigt, at der i ethvert Land kun er een Bank, som ~ har Ret til at udstede Pengesedler. Denne bliver saaledes monopoliseret i denne Henseende; men et saadant Mono- pol frembyder ingen Fare; Banksedler ere ikke en Vare, som kan blive billigere ved den fri Concurrence, og Be- folkningen kan saaledes ikke lide noget Tab ved det. Den Bank, som det bliver tildeelt, opnaaer vistnok en be- tydelig Fordeel ved at faae Monopol paa at forsyne Lan- det med sit Omsætningsmiddel; men herpaa kan der let raades Bod, naar Staten ved Siden af denne Rettighed paalægger den tilsvarende Forpligtelser, og altsaa igjen- nem disse selv kommer til at høste Nytte af Monopolet. — Det følger iøvrigt af sig selv, at dette ikke bør udstrækkes til den øvrige Bankvirksomhed, og at det kun bør gives for en kort begrændset Tid, for at det ved enhver For- nyelse kan blive Gjenstand for ny Overveielse, om ikke Bankens Organisation kunde blive ordnet paa en mere hen- sigtsmæssig Maade. Det Punct. som først tiltrækker sig Opmærksomheden, for at der kan være fuldstændig Sikkerhed for at Sedlerne be- vare deres Værdi, er Nødvendigheden af, at Banken er i Be- siddelse af et „Realisationsfond“ af passende Størrelse, det vil sige af en Beholdning af ædle Metaller, deels i Landets Mynt, deels i Barrer, som kan sætte den istand til øie- blikkeligt at indfrie alle de Sedler, som blive frembudte til Indløsning. Det er umuligt at give nogen Regel an- gaaende Størrelsen af dette Fond , som kunde være gjæl- dende i alle Tilfælde. Dersom dens Beholdning af rede Penge svarede til det Beløb af Sedler, som den havde sat i Omlob, vilde der naturligviis være den størst mulige Sikkerhed; men da hine vilde henligge i Bankens Kjældere uden at gjøre nogen umiddelbar Nytte, vilde den For-