Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

390 øgelse af Landets productive Capital, der er en af de store lordele, som disse Banker føre ined sig, herved aldeles gaae tabt. En saadan Sikkerhed er heller ikke nødvendig; det er ligefrem physisk umuligt, at alle eller endogsaa kun en stor Deel af Sedlerne paa engang kunne blive frembudte til Indløsning, og Beholdningen behøver derfor kun at være saa stor, at Banken kan gjøre de nød- vendige Udbetalinger, indtil den selv kan faae sine andre Midler til sin Raadighéd. lalinindelighed antager man, at en Realisationsfond, der svarer til *73 af de Sedler, som ere i Omløb, er tilstrækkelig. Banken maa fremdeles give fuldstændig Sikkerhed for, at de øvrige 2/3 af Sed- lerne ogsaa kunne blive indløste. Denne maa bestaae i de Gjældsfordringer, af hvilke den kommer i Besiddelse ved L diaan af sine Sedler, hvilke maae være afsluttede paa de samme Betingelser, som gjælde for en Laanebanks Virk- somhed, idet de nemlig baade maae frembyde den største Sikkerhed for rigtig Tilbagebetaling, og tillige være af- sluttede paa saa kort Tid, at Banken efterhaanden kan ind- drage dem, og saaledes enten paany fylde sin Kassebe- holdning eller, forsaavidt Indbetalingen skeer i Sedler, for- mindske det udestaaende Beløb af disse. Staten maa ikke alene foreskrive Banken de Betin- gelser , som i begge disse Henseender ere nødvendige, og som naturligviis ikke maae være saa strenge. at de paa- lægge den unyttige Byrder; men den maa tillige ved et virksomt Tilsyn vaage over deres Overholdelse. — Naar Banksedlernes Indløselighed paa denne Maade er hævet over enhver Tvivl, afgive de det fuldkomneste Omsæt- ningsmiddel, idet de nemlig frembyde den samme Sikker- hed som rede Penge, og dog ere frie for disses Mangler. Undertiden ere Bankerne ogsaa bievne indskrænkede