Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

opløse den hele Forening af Kræfter, ved hvis Samvirken Productionen betinges. i sine enkelte Hovedbestanddel og undersøge, hvorledes det samlede Product bliver for- deelt imellem disse. Som tidligere udviklet udgjøre det menneskelige’Arbeide, Capitalen og Naturen Grundbetingel- serne for al Production, men de maae tillige forenes til et sammenhængende Hele, for at kunne gjøre Nytte i dens Tjeneste. Arbeideren kan gjøre Fordring paa et Vederlag for det Offer af personlig Anstrengelse, han bringer; Capitalisten for det Afkald, han gjør paa selv at bruge sin Capital til umiddelbare personlige Formaal, imedens den bliver anvendt i Productionens Tjeneste; Drifts- herren fordi han ved sin Virksomhed sammenholder alle de enkelte Betingelser. Disse Fordringer ere ikke alene billige og retfærdige; men Tilfredsstillelsen af dem er en Nødvendighed, da ellers de Paagjældende ville trække sig tilbage fra Productionen. Derimod er det ikke saaledes nødvendigviis begrundet i Sagens Væsen, at Nogen kan fordre en Andeel af det Udbytte, der brin- ges tilveie, fordi Naturkræfterne have medvirket ved Pro- ductionen: thi de ere fra Forsynets Haand stillede til Alles Raadighed, og Ingen kan altsaa særligt regne sig deres Medvirkning til Gode. Forsaavidt de ere tilstede i uudtømmelig Mængde og Enhver kan benytte sig af dem, i hvilket Omfang han vil, er dette ogsaa umuligt; dersom de derimod kun ere til- stede i en begrændset Mængde og paa Grund heraf ere blevne Gjenstand for privat Eiendom, kan det tænkes, at de kunne give Besidderen et Productionsmiddel, som Andre maae undvære, og saaledes ogsaa sætte ham istand til at forlange en Andeel af Udbyttet, ikke fordi lian deel-