Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
415 tager i Arheidet. men kun fordi den medvirkende Natur- kraft tilhører ham. Undertiden synes dette at være Til- fældet. Enkelte modtage en Andeel af Udbyttet, tilsyne- ladende alene fordi de ere i Besiddelse af bedre Natur- kræfter end de, der staae til Andres Raadighed. Denne Andeel opføres ialmindelighed som en særegen Indkomst- kilde under Navn af „Jordrenten“. Vi skulle senere gjøre den og de Forhold, som den frembyder, til Gjenstand for en nærmere Undersøgelse; paa dette Sted er det imidlertid nødvendigt foreløbigt at gjøre opmærksom paa, at den ifølge sitVæsen kun er en Tillægsgevinst, som Besidderne af saadanne Naturkræfter ikke modtage paa Andres Bekostning, men kun fordi de besidde etProductionsmidde], der giver et større Udbytte end det sædvanlige, og at den saaledes ogsaa staaer uden- for den sædvanlige Fordeling. Vi kunne derfor foreløbigt aldeles see bort lia den og indskrænke os til at undersøge, hvorledes Udbyttet bliver fordeelt imellem Deeltagerne i Productionen, under den Forudsætning, at der ingen Jordrente bliver betalt, saaledes som det iøvrigt meget ofte er Tilfældet i det virkelige Liv, altsaa imellem Arbei- derne, Capitalisterne og Driftsherrerne. — Senere skal Jordrenten blive Gjenstand for en særlig Undersøgelse. Paa hvilken Maade foregaaer nu den Fordeling, som finder Sted imellem hine? Da det, som i Virkelig- heden tilkommer Enhver, er det Udbytte, han selv har tilveiebragt ved sin særegne Deeltagelse i Productionen. altsaa en Andeel af det hele Product, der svarer til den Andeel, han har havt i at frembringe det, kunde det synes, at det vilde være den simpleste Fordelingsmaade, at det samlede Udbytte simpelthen blev fordeelt imel- lem deni, som havde deeltaget i Tilvejebringelsen af det