Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

420 lighed er den eneste Vei, ad hvilken de kunne forskaffe sig Midler til at tilfredsstille deres Fornødenheder, og de kun sjeldent kunne anvende den for egen Regning, fordi de mangle baade den Capital og den industrielle Dan- nelse, som udfordres for at begrunde en selvstændig Virksomhed. Undertiden kunne de vel, naar de ere i Be- siddelse af nogle Sparepenge, midlertidigt trække sig til- bage , som det saa ofte har været Tilfældet i de engelske Fabrikstæder, hvor ofte en stor Mængde Arbeidere paa engang forlade deres Arbeide, for saaledes at forsøge paa at tiltvinge sig en høiere Løn; men ialmindelighed ville de Hjælpekilder, som deres Sparepenge yde dem, snart være udtømte, og de maae da igjen, ligesom tidligere, udbyde deres Arbeide paa Markedet og nøies med den Løn. som de efter dettes Tilstand kunne erholde. — Tilbuddet kan ligeledes for en Tid blive forøget, naar den sædvan- lige Arbeidsløn, f. Ex. under en Dyrtid, ikke længere er tilstrækkelig til i samme Omfang at tilfredsstille Arbej- dernes Fornødenheder, og derfor deels det samme Antal nu arbeider en længere Tid, deels Andre, som hidindtil ikke have udbudt deres Arbeide, nu ere tvungne hertil. Disse Forandringer, i Tilbuddets Størrelse ere imidlertid forbigaaende, og i det Hele taget bestemmes dette alene af Antallet af Arbeidere. Efterspørgselen efter Arbeide afhænger paa den anden Side ikke af det Antal Personer, som kunde ønske at bringe Andres Arbeidskraft i Anvendelse, men af de Betalingsmidler, med hvilke de gjøre deres Efterspørgsel virksom. Den almindeligste Aarsag til Efterspørgsel er den. at Drifstherrerne trænge til en større Arbeidskraft end deres egen for at give deres Capitaler en fuldstændig