Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

428 productive Kræfter, men at han kun bestemmer i hvilken Retning, de skulle anvendes. De Capitaler, som ere nød- vendige, for at Bestillingen kan blive udført, ere allerede iforveien tilstede, og dersom de ikke blive anvendte i denne Retning, ville de blive anvendte i en anden, i hvilken de ogsaa vilde give Arbejderbefolkningen Beskjæftigelse. Der- som han derimod paa samme Tid, som han gjør Bestil- lingen , tillige forsyner Fabrikanten med de Capitaler, der udiordres til at sætte det Nødvendige Arbeide igang, uden at han drager disse bort fra nogen tidligere Anvendelse (dersom han f. Ex. fører dem rned sig fra Udlandet), for- øger han herved Efterspørgselen efter Arbeide. og bidrager saaledes til at forhøie Arbeidslønnen. En anden Anskuelse, som er nær besiegtet med den foregaaende. er den. at de Riges Luxusforbrug er til Nytte for den fattige Befolkning, og at Ødselhed fra hines Side er til større Gavn for denne end Sparsommelighed *), fordi den ved Forfærdigelsen af de Varer, som hine paa denne Maade forbruge, skulde finde en Anvendelse for sin Ar- beitskraft, som den ellers maatte undvære. — Dersom de Rige kun anvende deres Midler til at kjobe færdige Luxusvarer, er det efter det Foregaaende indlysende, at de herved kun angive den Retning, hvori Landets produc- tive Kræfter ville blive anvendte, og at de ikke paa denne Maade kunne udøve nogen gavnlig Indflydelse paa Ar- beidsclassens Kaar ialrnindelighed, da de ikke forøge den Capital, af hvis Størrelse Arbeidslønnens Høide er betinget. Men selv om de anvende deres Formue til at kjøbe Ar- beide. vil Virkningen dog være meget forskjellig, eftersom ) „Si les richetf ne dépensent pas beaucoup, les pauvres niourront de faim.u Montesquieu: esprit des lois.