Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

429 de anvende Resultaterne af dette til deres umiddelbare Forbrug, til Tilfredsstillelsen af deres Nydelser, eller de iste- detfor spare dem sammen og anvende dem som Capital. Et Exempel vil gjore dette tydeligere. Dersom vi tænke os to Landmænd, hver med 10000 Rd]., som de begge anvende til at kjøbe Arbeide i et Aar, af hvilke den ene anvender dette f. Ex. til Frembrin- gelse af Luxusvarer, som han umiddelbart forbruger, den anden derimod til en mere omhyggelig Dyrkning af sin Jord, hvorved den bliver istand til at bære en rigere Afgrøde, som i sin Tid vil erstatte Udlæget, saa ville de begge i det første Aar udøve den samme Ind- flydelse paa Arbeidernes Kaar, mén naar dette er forbi, vil der vise sig en væsentlig Forskjel. Den Førstes 10000 Rd], ere forsvundne, der er ikke Mere tilbage af dem, end om han havde kastet dem i Søen, med Undtagelse af den Nydelse, han selv har havt af Forbrugen; den Anden der- imod har sine 10000 RdL, rimeligviis endogsaa forøgede med en Gevinst, tilbage i den forøgede Mængde Produc- t.er, og han vil igjen i det folgende Aar kunne beskjæftige et ligesaa stort, ja, da hans Capital rimeligviis har givet en Gevinst og saaledes er blevet forøget, endogsaa et større Antal Arbeidere, og saaledes fremdeles saalænge han vedbliver at anvende sine Midler paa samme Maade. — Det maa altsaa være indlysende, at de Rige, naar de, istedetfor at benytte deres Rigdom til at forskaffe sig Midler til personligt Forbrug , anvende den som productiv Capital, derved skabe en varig Kilde til Efter- spørgsel efter Arbeide, og at Sparsommelighed fra deres Side er til Gavn for den arbejdende Befolkning, medens derimod ikke Andre end de selv have Fordeel af deres