Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

430 Ødselhed. De blive ikke de Fattiges Velgjørere ved at til- fredsstille deres egen Lyst til Overdaadighed. Uagtet Luxusforbrug ikke umiddelbart virker gavn- ligt paa den arbeidende Befolknings Kaar , kan man der- for ikke ansee den for skadelig, naar den bliver an- vendt paa en maadeholden og fornuftig Maade. Naar den benyttes i Smagens og Skjønhedens Tjeneste, er den et vigtigt Middel til at forædle Livet, der ikke kan undværes i noget civiliseret Land, og som ogsaa middelbart paa mange Maader kommer iiiin Befolkning tilgode. § 3. Om Grændserne for Arbeidsknnens Stigen og Synken. Da hverken Tilbud eller Efterspørgsel efter Arbeide ere faste og bestemte Størrelser, men begge undergaae be- tydelige Forandringer baade fra Tid til Tid og lia Sted til Sted, maa Arbeidslønnen selv nødvendigviis væreGjen- stand for lignende Forandringer. Det er ogsaa en al- mindelig bekjendt Kjendsgjerning, at den frembyder store Uligheder paa forskjellige Tider og Steder. Der frembyder sig nu det Spørgsrnaal, om disse Bevægelser ere ubegrænd- sede, eller dersom dette ikke er Tilfældet, hvilke Forhold! der da begrændse dem. — Disse Grændser kunne deels finde Sted fra Arbeidernes Side, forsaavidt der er en vis Arbeidsløn, som er den laveste, med hvilken de kunne eller ville lade sig nøie, deels fra Arbeidsherrernes Side, forsaavidt der er enGrændse, udover hvilken de ikke kunne eller ville betale Arbeidet, Vi skulle først betragte Grænd- serne fra Arbeidernes Side. I en enkelt given Tid er der ingen Grændse for, hvor lavt Arbeidslønnen kan synke, naar f. Ex. en Krig eller andre Ulykker have ødelagt de Kilder, af hvilke den