Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

434 den eneste, der fra Arbeidernes Side har nogen Betydning, men det er kun under meget ulykkelige Forhold, at den kommer til at gjøre sig gjældende, og selv da vil den først udøve Indflydelse, naar der er hengaaet en saa lang Tid, at Arbejderbefolkningens Antal er blevet betydeligt formindsket. Fra Arbeidsherrernes Side er der en Grændse for det høieste Beløb, som Arbeidslønnen kan naae. idet den nemlig ikke kan overstige den Værdi, som Arbeidets Ud- bytte har for dem. Dersom det kjøbes for umiddelbart at forbruges i personlige Tjenesteydelser, vil den Brugs- værdi, Kjøberen tillægger det, være Grændsen for Beta- lingens Høide. Dersom det derimod, som det hyppigst er Tilfældet, kjøbes for at anvendes i Industriens Tjeneste, kan ArbeidsheiTen ikke betale Mere for det end et Beløb, som svarer til den Værdi, der bliver frembragt ved An- vendelsen af det; men han kan ikke engang betale saa Meget, da han derved vilde gaae Glip af det Vederlag, der tilkommer ham for Afsavnet af sin Capital og for sin Uleilighed som Driftsherre. Hvor Meget han af disse Grunde kan gjøre Fordring paa, vil afhænge af det Omfang, i hvilket Sparsommelighed og Vindskibelighed finder Sted i det paagjældende Samfund; men det er tydeligt, at en Deel af Productets Værdi under alle Omstændigheder maa anvendes hertil, og at Arbeidslønnen ikke kan være større, end at den kan (lækkes af Resten. Enhver Om- stændighed, som kan førøge Arbeidets Værdi, vil ogsaa sætte Arbeidsherren istand til at betale en høiere Ardeidsløn; Flid og Kunstfærdighed fra Arbeidernes Side er derfor et væsentligt Middel til at forhøie den. Det er heraf indlysende, hvor hensigtsstridige de Be- stræbelser ere, som gaae ud paa at forbedre Arbeidsclassens