Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

435 Tilstand ved ad Lovgivningens Vei at indskrænke Arbejds- tiden ; man kan vel paa denne Maade forskaffe dem en større Fritid; men til Gjengjæld maae de nøies med en mindre Arbeidsløn. Productet af 6 Timers Arbeide kan kun have halv saa stor Værdi som Productet af ligesaa godt Arbeide i 12 Timer, og Driftsherren kan derfor kun betale den halve Arbeidsløn for det. Betaler han mere, vil Værdien af det ikke give ham Erstatning for hans Udlæg, og han vil hellere lade sin Capital ligge uanvendt end lide et Tab. Der kan kun være Mening i saadanne Forholdsregler, naar de Paagjældende ikke selv kunne bedømme og varetage deres Interesser, og Staten derfor maa gjøre sig til deres Formynder, som f. Ex. med Hensyn til Børns Arbeide i Fabrikker; men der er ingen Grund til at indskrænke myndige Personers Raadighed over deres Arbeidskraft. — Forbud imod at Arbeiderne maae arbeide om Hellig- dagene, ville nødvendigviis udøve en lignende Indbydelse paa deres Kaar som en Begrændsning af den daglige Arbeidstid. 6 Dages Arbeide kan umuligt have samme Værdi som 7 Dages, og Indskrænkninger i denne Hen- seende ere derfor ligesaa lidt i Arbeidernes sande Interesse som hine. § 4. Om de Maader paa hvilke Arbejdslønnen udbetales. Den simplest© Form, under hvilken Arbeide kjøbes og betales, som endnu for en stor Deel bliver anvendt i mindre udviklede Lande, er den, at man leier Arbeiderne for en vis kortere eller længere Tid, og betaler dem i For- hold til denne. Lønnen retter sig saaledes mindre efter den Mængde Arbeide, der bliver udført, end efter den Tid. i hvilken man har Raadighed over deres Arbeids- 28*