Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

436 kraft. — Denne Betalingsmaade er i de fleste Tilfælde slet, fordi deres egen personlige Interesse ikke nøie er knyttet til Arbeidets Fremgang; de mangle derfor Op- fordring til at anstrenge sig. og en betydelig Arbeids- kraft gaaer tilspilde i en slet Production. Disse Ulemper træde stærkere frem, jo længere det Tidsrum er. som Leiecontracten omfatter, og jo vanskeligere det altsaa er for Arbeidsherren at skaffe sig af med en slet Arbeider. En Dagleier vil til en vis Grad være nødsaget til at an- strenge sig, da han ellers maa frygte for at miste sin Be- skæftigelse; et Tjenestetyende, som erleietfor et halvt eller heelt Aar. har allerede denne Opfordring i mindre Grad, og den forsvinder aldeles, naar Leiecontracten omfatter hele Livet, saaledes som det navnlig tidligere har været Tilfældet med de Arbejdspræstationer, som ere bekjendte under Navn af Hoveri. De skadelige Virkninger af denne Maade at leie Arbeidet paa ere ikke alene øieblikkelige. men de strække sig langt ud i Fremtiden, idet de vænne Befolkningen til at arbeide langsomt og tlaarligt, og denne Vane kan blive saa indgroet, at der maa gaae flere Gene- rationer hen, før den bliver udryddet. I Lande, som ere meget udviklede i oeconomisk Henseende, har man derfor ogsaa forladt den, og det er her almindeligt, at man betaler Arbeidet eiter Accord, som det kaldes, det vil sige, at man bliver enig med Arbeideren om en vis Betaling for en be- stemt Mængde Arbeide, og det bliver nu hans Sag, om lian vil bruge kort eller lang Tid til at udføre det. Jo mere Arbeide han udfører, desto større bliver ogsaa Betalingen, og han har derfor al mulig Opfordring til at anstrenge sig. I ildertiden kan Anvendelsen af denne Betalingsmaade bevirke, at Arbeiderne overanstrenge sig, og derved blive