Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

443 beredelse, er der andre, som udfordre en kostbar For- dannelse, der kun kan erhverves igjennein en lang Læretid og med store Anstrengelser. Det Arbeide, som i denne Hen- seende er nødvendigt, giver ikke alene ikke noget øjeblik- keligt materielt Udbytte; men det er endogsaa i mange Tilfælde forbundet med store Omkostninger for Under- viisning o. s. v. Arbeideren har saaledes paa en vis Maade realiseret en Capital i sig selv, som gaaer tilgrunde, naar lian døer. Ingen vil paatage sig disse Omkostninger, med mindre den Arbeidsløn, han i sin Tid kan vente at erholde, overstiger den sædvanlige med et saa stort Beløb, som er nødvendigt for baade at give ham Rente af den Capital, han har anvendt paa sin Uddannelse, og desuden at tilbagebetale ham denne, medens han er arbeidsdygtig. da Erhvervelsen af denne Fordannelse ellers vilde være forbundet med Tab. — Der kommer her en Omstændighed til, som ofte udøver en stor Indflydelse, nemlig den, at den Færdighed, som udfordres for at gjøre Lykke i nogle Forretningsgrene, er af en saadan Beskaffenhed, at kun de mere Begavede kunne forskaffe sig den. Det lader sig ikke forud beregne, hvem der er istand hertil; de danne derved ligesom et SlagsLykkespil, hvor Nogle tabe deres Indsats, medens Andre trække Gevinster. De, som gjøre Lykke, inaae derfor ikke alene have Erstatning for cle Omkostninger, som deres egen Udvikling har foranlediget, men ogsaa for de Omkostninger, som de have baaret, der ikke have gjort Lykke. — Det maa iøvrigt bemærkes, at de Ar- beider, som kræve en stor Fordannelse, hyppigt be- tales høiere end de billigviis burde, fordi Adgangen til dem i Virkeligheden ikke staaer aaben for Alle; den fordrer nemlig betydelige Udlæg, med hvilke kun de mere vel- havende Samfundsclasser kunne staae i Forskud, og disse