Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

442 De varige Forskjelligheder have en langt større Be- tydning og fortjene en nøiere Betragtning. Dersom alle Arter af Arbeide vare lige tiltrækkende, og Udøvelsen af dem var lige tilgjængelig for Alle, kunde der ikke være nogen Forskjel i Arbeidslønnens Høide, da en saadan nødvendigviis vilde bevirke, at alle Arbeidere vilde strømme tilde bedst lønnede Industrigrene, hvoraf Følgen vilde være, at de her maatte underbyde hinanden, og Arbeidslønnen vilde saaledes snart antage en eensfornaig Høide over- alt. Men de forskjellige Arbeider ere ikke lige til- trækkende , ligesom heller ikke Alle kunne udføre dem; for at forskaffe sig den nødvendige Arbeitskraft, maae Ar- beidåherrerne derfor i nogle Beskæftigelser betale endogsaa en langt høiere Arbeidsløn end i andre. De Aarsager. som bevirke dette, ere afen mangfoldig Beskaffenhed, men de lade sig dog henføre under følgende Synspuncter: 1. Alle Arbeider ere ikke lige behagelige eller besværlige; nogle udfordre større legemlige Anstrengelser, ere mere ureenlige eller skadelige for Sundheden; andre udøve Indflydelse paa Arbeidernes borgerlige Stilling, idet de enten udbrede en vis Ære over denne, eller der klæber en vis Vanære ved dem o. s. v. Det er tydeligt, at Ingen vil søge Beskjæftigelse i de Arbeidsgrene, i hvilke Arbeidet paa en eller anden Maade fordrer større Offere af ham, med mindre han faaer Erstatning for dem i en høiere Arbeidsløn ; medens paa den anden Side Mange, forsaavidt deres oeconomiske Forhold tillade det, ville lade sig nøie nied en mindre i de mere tiltrækkende Beskjæftigelser, fordi de andre Behageligheder, som disse frembyde, til en vis Grad kunne træde istedetfor en høiere Arbeidsløn. 2. Medens nogle Arbeider ere saa lette, at Ud- øvelsen af dem næsten aldeles ikke udfordrer nogen For-