Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

441 skaber, og at Tilbuddet af Arbeide saaledes i Tidens Løb bliver forøget, ligesom en større Dyrhed vil fremkalde den modsatte Virkning. — I Tidens Længde maa Arbeids- lønnen nødvendigviis udgjøre et saa stort Beløb i Penge, at Arbeiderne kunne blive forsynede med de Forbrugs- gjenstande, som udgjøre den laveste Grændse for det, hvormed de kunne og ville nøies. § 5. Om Arbeidslonnens Heide i forskjcllige Beskjæfligelser. Hidindtil have vi udelukkende betragtet Arbejdslønnens Høide ialmindelighed; i det virkelige Liv gives der imidlertid ikke nogen saadan almindelig Arbeidsløn, tvertimod frem- byder den de største Forskjelligheder og bevæger sig igjen- nem mangfoldige Overgange fra den laveste til den høieste. Undertiden ere de aldeles forbigaaende og kun betingede af tilfældige Omstændigheder; som oftest have de derimod en stadig Charakteer og ere begrundede i Eiendommelig- heder, som ere særegne for de forskjcllige Arter af Ar- beide. De forbigaaende Forskjelligheder ere ialmin- delighed Virkninger af Forandringer i Afsætningen af enkelte Varesorter, som igjen efter Omstændighederne foranledige en forøget eller formindsket Production af dem, og derved tillige bevirke en Forandring i Efterspørgselen efter Arbeide i de paagjældende Industrigrene. Saafrenit Overgangen fra den ene Beskjæftigelse til den anden er fri, kunne de dog ikke vare længere Tid, end der er nødvendig, for at Tilbud og Efterspørgsel kunne stille sig i et lignende Forhold til hinanden i alle Beskæf- tigelser. De have ikke nogen dybere Charakteer og trænge ikke til nogen videre Forklaring.