Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

den da vil stige og falde ligesom Prisen paa dem. — I korte Tidsrum kunne Forandringer af denne aldeles ikke udøve nogen Indflydelse, da de ikke bevirke nogen Forandring i Forholdet mellem Tilbud af og Efter- spørgsel efter Arbeide; det er saaledes en bekjendt Kjendsgjerning, at en Dyrtid {almindelighed ikke bevirker nogen Forhøielse af Arbeidslønnen i Penge men end- ogsaa undertiden en Formindskelse. Dette er begrundet deri, at Tilbuddet af Arbeide hyppigt forøges under den, fordi den nøder Mange, som ellers ikke udbyde deres Arbeide, til at gjøre dette, og Andre til at arbeide mere end sædvanligt, uden at der finder nogen tilsvarende Forøgelse Sted i Efterspørgselen, ja undertiden endogsaa en Formindskelse af denne. Dette Sidste kan nemlig: let være Tilfældet i Lande, der væsentligt ere industri- drivende, og som maae angribe deres Capitaler for at betale de betydelige Tilførsler fra Udlandet, som under saadanne Omstændigheder blive nødvendige. — Undertiden kan Dyrtiden dog virke i modsat Retning navnlig i korn- udførende Lande, der paa Grund af den endogsaa kunne faae det Beløb af Korn, som de udføre, høiere betalt end i gode Aar, og hvis Capitaler saaledes voxe som en Følge af den; naar dette er Tilfældet vil hiin Virkning naturligviis ikke udvikle sig, eller dog under en langt mildere Form. Dersom saadanne Forandringer derimod omfatte en lang Aarrække, rnaa det Pengebeløb, som Arbeiderne mod- tage, nødvendigviis forandre sig i Overensstemmelse med dem. Dersom en større Billighed af Fødemidler og Arbej- dernes andre Forbrugsgjenstande nemlig sætter dem istand til med den samme Pengeløn at leve bedre end tidligere, vil dette afgive enOpmuntring til, at der bliver sluttet flereÆgte-