Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

439 Tilfælde er denne Betalingsmaade usædvanlig, og i de Exeinpler, hvilke man anfører som Beviis paa, at den ogsaa med Fordeel kan anvendes i sædvanlige indu- strielle Foretagender, skyldes det heldige Udfald vistnok fornemmelig Driftsherrens personlige Egenskaber*). Med Hensyn til den Form, under hvilken Arbeiderne erholde deres Arbeidsløn, da kan denne enten blive dem betalt med et vist Beløb af Penge, som de kunne anvende efter eget Tykke, eller med en vis Mængde Forbrugsgjenstande. Tidligere, da Omsætningerne vare faa og vanskelige, og hver enkelt Huusholdning for en stor Deel selv maatte frembringe de Gjenstande, den forbrugte, blev Lønnen enten ganske eller dog for den største Deel udbetalt paa den sidste Maade; Arbeiderne erholdt Føde, Klæder og ialfald kun en ringe Deel af Lønnen i Penge; Tjeneste- tvende modtage endnu deres Løn paa denne Maade. Under den nyere Udvikling og ved den større Lethed, med hvilken man nu kan forsyne sig ved Hjælp af Penge, er den gaaet al' Brug, og de industrielle Arbeidere modtage i vore Dage i al mindelighed deres Arbeidsløn alene i Penge. Disse ere lier som overalt kun det Omsætningsmiddel, igjennem hvilket de kunne forskaffe sig de Gjenstande, som de ønske, og Arbejdslønnens virkelige Høide afhænger derfor ikke af det Pengebeløb, den udgjør (den nomine Ile A r b e i d s 1 o n), men af den Mængde Gjenstande, de kunne forskaffe sig for Pengene (den reelle Arbeidsløn). Der frembyder sig her det Spørgsmaal, om da det Pengebeløb, som Arbeidsløniien udgjør, niaa stige og synke ligesom Priserne paa deres Forbrugsgjenstande, og da Fødemidlerne udgjøre den vigtigste Deel af disse, om *j M. Chevalier: lettres sur reorganisation du travail. S. 276.