448
Tredie Capitel.
Om Capitalreiiten.
§ 1. Om Capilalrenlen ialmindeligbed.
Da Arbeidet vilde tabe den største Deel af sin productive
Kraft, dersom det ikke blev understøttet af Capitalen, og
da dennes Anvendelse i Productionen altsaa væsentligt
bidrager til at forøge Udbyttet, kan Besidderen af den
med samme Ret gjøre Fordring paa et Vederlag for
Brugen af den, som Arbeideren for Anvendelsen af sin
Arbeidskraft. Han yder vel ikke sin Bistand paa samme
Maade som denne, han paatager sig ingen Anstren-
gelser, men han bringer et personligt Offer ved midler-
tidigt at gjøre Afkald paa Brugen af sin Capital til sine
personlige Formaal, og istedetfor at anvende den i Produc-
tionens Tjeneste. Den Betaling, han modtager herfor er
ikke et Vederlag for lians Sparsommelighed; thi den har
han faaet belønnet ved Besiddelsen af Capitalen, men for
Afsavnet af den. Dette Vederlag kalder man Capital-
r en t en.
Dersom han selv bringer sin Capital i Anvendelse,
vil Renten træde frem i Forbindelse med andre Be-
standdele, og han vil derfor kun vanskeligt med Nøjagtighed