Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

456 der udøver en lignende Indflydelse som den, Produc- tionsomkostningerne udøve paa Varernes Værdi. Det Offer. som en Capitalist underkaster sig ved at udlaane sin Capital, er nemlig af en saa ubestemt Natur, at der umuligen kan være Tale om noget naturligt Vederlag for det; derimod kan der vel findes Grændser, indenfor hvilke disse Forandringer nødvendigviis maae bevæge sig; nemlig paa den ene Side et vist Punct, under hvilket Rentefoden ikke kan synke, idetmindste ikke i Ti- dens Længde, fordi Tilbuddet i dette Tilfælde vilde blive formindsket, og paa den anden Side et andet, udover hvilket den ikke kan stige, fordi Efterspørgselen da vilde ophøre. Hiin Grændse maa udgaae fra Laan- givernes Side, denne fra Laantagernes. Laangiverne bestaae, som tidligere bemærket, af to Classer. nemlig deels af dem, som ikke selv kunne bringe deres Capitaler i Anvendelse, deels af dem. som ikke ville dette. De Grunde, som bestemme den laveste Rentefod., med hvilken de ville nøies, ere ikke de samme for dem begge. De Sidste udlaane deres Capitaler, fordi de fore- trække Ro og Hvile for de Anstrengelser, et virksomt Liv fører med sig. Det er et frivilligt Valg fra deres Side, og de ere altid istand til selv at bringe dem i An- vendelse, dersom de skulde foretrække dette. Dersom Rentefoden skulde synke, og deres sædvanlige Indkomster saaledes blive formindskede, ville de heri have en Opfor- dring til at forøge dem med den Gevinst, de selv kunne bringe tilveie som Driftsherrer; navnlig vil dette være Tilfældet, naar der samtidigt med den lave Rentefod aabner sig nye Foretagender, som give Udsigt til en for- deelagtig Anvendelse af Capital. Den laveste Grændse for dem vil altsaa bestemmes paa den ene Side af den