Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

457 Friis, de sætte paa at være fritagne for den Ulejlighed, som et industrielt Liv fører med sig, og paa den anden Side af Størrelsen af den Gevinst, de kunne erholde ved selv at optræde som Driftsherrer. De Laangivere, som ikke selv kunne anvende deres Capital, ere nødte til at nøies med den Rente, som frem- gaaer af Markedets Tilstand; de kunne ikke ophøre med at udlaane den uden at miste hele den øieblikkelige For- deel, som Besiddelsen giver. Fra deres Side kan der først danne sig en Grændse. naar Rentefoden skulde synke saa lavt, at enten en Deel af dem vilde foretrække selv umiddelbart at forbruge deres Capital fremfor at laane den ud paa saa ugunstige Betingelser, eller Besiddelsen af den vilde frembyde saa ubetydelige Fordele, at Tilbøie- ligheden til at samle Capital vilde tabe sig, og For- øgelsen af den derfor vilde finde Sted i mindre Omfang end tidligere. De to Classer, af hvilke Laantagerne bestaae, be- stemmes ligeledes af forskjellige Grunde med Hensyn til Høiden af den Rente, de ville betale. De, som gjøre Laan for at anvende dem i Industriens Tjeneste og saa- ledes give deres Forretninger et større Omfang, end deres egne Midler tillade, have i den Gevinst, som de kunne realisere ved Anvendelsen af den laante Capital, en bestemt Grændse, udover hvilken de ikke ville gaae. Mere end denne kunne de uinuligen betale i Rente, fordi Laanet da ligefrem vilde foraarsage deni et Tab; men de ville ikke gaae saavidt, da de nødvendigviis rnaae for- beholde sig selv et Vederlag for den Uleilighed, An- vendelsen foraarsager. Hvor stort dette Vederlag maa være, lader sig ikke angive ialmindelighed, da det er