Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

458 forskjelligt efter den Udvikling af de oeconomiske Forhold, som forskjellige Tider og Steder kunne frembyde; men det er indlysende, at disse Hensyn tilsammen ville be- stemme den høieste Rente, som vil blive betalt for de Laan. der gjøres i denne Hensigt. DeLaantagere, som umiddelbart ville forbruge de laante Capitaler, have ingen anden Grændse for Høiden af denRente, de ville betale, end deres Trang. Under sædvanlige Forhold have Laan i denne Hensigt ikke noget betydeligt Omfang, og de udøve ikke nogen mærkelig Indflydelse paa Laane- rnarkedets Tilstand. Naar Laantagerne kunne tilbyde tilstrækkelig Sikkerhed, ville de i Regelen ogsaa kunne erholde Laan til den sædvanlige Rentefod. Under sær- egne Forhold kunne de derimod faae en stor Betydning og undertiden udøve en stor Indflydelse paa at forhøie denne. Det er især Tilfældet, naar Regjeringerne, f. Ex. paa Grund af en almindelig Krig eller lignende Omstæn- digheder , søge at tilveiebringe Midler til at dække de overordentlige Udgifter igjennem Laan. Der kommer da en ny og betydelig Kilde til Efterspørgsel uden nogen tilsva- rende Forandring af Tilbuddet, og Rentefoden maa derfor stige. Regjeringerne, -som inaaegaae saahøit, soinØieblik- kets Trang gjør nødvendigt, maae byde en høiere Rente end den. der hidindtil er blevet betalt, for derved at drage Capitalerne til sig. De Grændser, indenfor hvilke Rentefoden kan bevæge sig i sine Forandringer, ere saaledes temmelig vide og tillige temmelig ubestemte. Det forholder sig med dem som med Grændserne for Arbeidslønnen, man kan vel theoretisk antyde dem, men man kan ikke paavise, hvor de indtræde i det virkelige Liv. Man kan Hgesaalidt