Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

459 angive, hvor lavt Rentefoden kan synke uden at bevæge Capitalbesidderne til selv at forbruge deres Capitaler, eller uden at formindske Lysten til at spare, som hvor meget Efterspørgselen efter Laan til umiddelbart Forbrug kan stige, og hvor høit Laantagenie ville gaae i den Rente, de ville betale for dem. — Under sædvanlige Forhold søges Laan ialmindelighed i et industrielt Formaal, og de Grændser. som sædvanligviis linde Sted, ere derfor dem, der oven- for ere fremstillede som gjældende for disse. § 4. Om Pengemængdens Indflydelse paa Rentefodens Høide. Det er en sædvanlig Mening-, at Rentefoden bliver paavirket af den Mængde Penge, som findes i et Land. Den linder sit Udtryk i den almindelige Talebrug, at der er Pengemangel. naar Rentefoden er høi, og omvendt, at de ere rigelige, naar den er lav. Den har sin Oprindelse fra en urigtig Opfattelse af den Kjendsgjeriiing, at flydende Capital i Regelen laanes ud under Formen af en Penge- sum: man slutter heraf, at enhver Forandring af Penge- mængden ogsaa maa bevirke, at der udbydes en større eller mindre Mængde tillaans, og at Rentefoden saaledes maa blive forandret; det kan desuden synes, at den linder en Bekræftelse i den Omstændighed, at begge disse Momen- ter undertiden undergaae Forandringer paa samme Tid. For at bedømme, hvorvidt denne Mening er rigtig-, er det nødvendigt, at man erindrer, at de Penge, som findes i et Land, spille en dobbelt Rolle. idet en Deel af dem nemlig afgive det Omsætningsmiddel, igjennem hvilket Befolkningen modtager sine Indkomster og igjen forsyner sig med sine Forbrugsgjenstande. medens en anden Deel derimod er unddraget fra de daglige Omsætninger og ud-