Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

460 gjør en Deel af Landets Capital, som ikke i Øieblikket har nogen bestemt Anvendelse, og som har antaget denne Form, fordi den saaledes er meest disponibel, og hvert Øieblik kan blive benyttet paa den Maade, som man an- seer for den nyttigste, enten til at gaae over i Landets Pengeomløb, eller til at blive udført til Udlandet for at blive anvendt der. Det samme Pengestykke kan snart blive benyttet paa den ene, snart paa den anden Maade; men da begge Anvendelser finde Sted ved Siden af hin- anden, gjør ogsaa enhver af dem Fordring paa et vist Pengebeløb. Om en Forøgelse af Pengemængden udøver Indflydelse paa Rentefoden eller ei, vil afhænge af, om det ene eller andet af disse Pengebeløb bliver paavirket af den. Dersom den omløbende Pengeinasse, som bliver anvendt i de daglige Omsætninger, bliver forøget, vil dette, forudsat at Varetilbuddet er blevet uforandret nødvendige viis bevirke en Forhøielse af Priserne paa alle Varer; den større Pengemængde vil saaledes nu udføre den samme Rolle, som tidligere den mindre. Den har sin faste Anvendelse som Omsætiiingsmiddel, fra hvilken den ikke kan frigjøres, og da Landets disponible Capital, som kan udlaanes, ikke undergaaer nogen Forandring ved denne Forøgelse, kan Rentefoden heller ikke blive paavirket af den. Erfaringen godtgjør dette tilstrækkeligt. — Naar en Regjering udsteder Papirspenge, for hvilke den kjøber Varer eller leier Arbeide. forøger den herved det sædvan- lige Omsætningsmiddel og bevirker uundgaaeligt en For- høielse af Priserne; men Laanemarkedet bliver ikke paa- virket heraf, og Rentefoden vedbliver at være den samme. Dersom Regjeringen istedetfor at forøge Pengetilbuddet ved at udstede Sedler, f. Ex. anvender en Sum rede