Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

470 lighed under frie Forhold være ligestor i alle Erhvervs- grene, da enhver Forskjel i denne Henseende snart vil be- virke, at Driftsherrerne føre deres Virksomhed fra de mindre til de mere fordeelagtige Anvendelser, hvoraf Følgen na- turligviis maa blive, at den vil frembyde en stor Eens- formighed, og at der til enhver Tid vil danne sig en vis Høide af den. som vil være den sædvanlige. — Der kan kun finde en Undtagelse Sted, forsaavidt enkelte Arter af Erhverv paa en eller anden Maade frembyde særegne Vanskeligheder og Ubehageligheder. og en større Gevinst altsaa er nødvendig for at give tilstrækkelig Opfordring til, at Nogen vil anvende sin Virksomhed i dem. Der- imod vil den ikke være lige høi for alle de enkelte Drifts- herrer, da særegne personlige Egenskaber, eller Anlægets Størrelse, eller andre lignende Omstændigheder kunne sætte Enkelte istand til enten at producere med færre Omkostninger, eller til at finde en mere fordeelagtig Af- sætning for deres Varer; men da den større Gevinst, som saaledes bringes tilveie, er et Resultat af de gunstige For- hold. som ere særegne for Enkelte, kunne ikke Andre, som staae udenfor dem. gjøre Fordring paa en lignende. Det er en Tillægsgevinst, der tilfalder hine som Belønning for deres større industrielle Talenter, eller som et særligt Held. Man maa vogte sig for at sammenblande denne Gevinst med andre Bestanddele, som vel træde frem i Forbindelse med den, men dog ere af en aldeles for- skjellig Oprindelse. Dersom Driftsherren ikke alene i denne Egenskab men ogsaa som Capitalist eller Arbeider deeltager i Forretningerne, tilkommer der ham ogsaa et Vederlag herfor, som vel i det daglige Liv i mange Til- fælde tilsyneladende kan smelte sammen med Gevinsten, men som dog- nødvendigviis strengt maa udsondre« fra