Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

472 større Opmærksomhed end de Tab, Andre lide, og paa Grund heraf er man hyppigt tilbøielig til at ansee denne Indkomstkilde for større, end den i Virkeligheden er. Literat vi saaledes have bestemt, hvad man maa for- staae v ed Driftsherrens Gevinst, skulle vi nu nærmere under- søge, hvilke Omstændigheder, der betinge dens sædvan- lige Høide, det vil sige den, der finder Sted i a 1 m i n de- lighed. For at dette kan blive tydeligt, maa det paa den ene Side fastholdes, at Driftsherren anvender den Capital, som han har til sin Raadighed, til at bestride alle de Ud- læg, som Productionen foranlediger, og at derimod det hele Udbytte tilfalder ham. Man kan altsaa tænke sig, at dette bestaaei al to Bestanddele, al hvilke den ene bliver anvendt til at erstatte hine Udlæg, medens den anden Deel, det Overskud, som bliver tilbage, efterat dette er skeet, tilhører ham selv og ud&jør lians Gevinst. — Paa den anden Side maa det tillige fastholdes, at Høiden af denne Gevinst ikke bestemmes efter dens absolute Stør- relse men efter Gevinstfodens Høide, det vil sige efter det Forhold, i hvilket den staaer til den Capital, som bliver anvendt i Productionen. Alt hvad der kan udøve Indfly- delse paa at forandre Forholdet imellem disse to Størrelser, maa derfor nødvendigviis ogsaa forandre Gevinstens Høide, medens denne paa den anden Side ikke kan undergaae nogen Forandring, saalænge dette Forhold bliver ufor- andret. Jo mindre en Andeel af Udbyttet, der er nødven- dig for at give Erstatning for det Udlæg, som er gaaet over i de færdige Producter, og med hvilket Driftsherren staaer i Forskud, desto større en Andeel vil der blive til- bage for ham selv, og desto høiere vil altsaa hans Gevinst ogsaa være. For nøiagtigt at kunne angive, hvoraf liiint