Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

473 Forhold bestemmes, maa man først vide, hvori da hiint Udlæg bestaaer. I det virkelige Liv dannes dette af mange forskjel- lige enkelte Poster; Driftsherren leier og laaner fast og flydende Capital, betaler Arbejdsløn, kjøber raae Stoffer; for at dette Forhold imidlertid kan træde mere reent og simpelt frem, ville vi tænke os en Tilstand, hvor han selv eier baade den ilydende og faste Capital, som anvendes i Productionen, og hvor han altsaa foruden det Vederlag, som tilkommer ham selv, fordi han bringer Capitalen i Anvendelse, tillige erholder det, som tilkommer Besidderen af denne, og først undersøge, hvoraf Størrelsen af dette forenede Beløb, af denne samlede Capitalgevinst afhænger, og dernæst, hvorledes denne ig'jen deles i sine to Bestand- dele, Capitalrente og Driftsherrens Gevinst. Dette Tanke- experiment afviger vistnok fra det virkelige Liv, men dog ikke i den Grad som det ved første Øiekast kunde synes, da paa den ene Side de fleste Driftsherrer, idetmindste for en Deel, bringe deres egne Capitaler i Anvendelse, og de paa den anden Side benytte sig af de fremmede Capitaler, som de have laant eller leiet, som om det var deres egne, kun med den Forskjel, at de betale en forud betinget Afgift for Brugen af dem, hvorimod det hele Udbytte ogsaa til- hører dem. Hvori bestaaenu de Udlæg, som en saadan Driftsherre har at gjore ? Da de Forhold, i hvilke de forskjellige Erhverv i det virkelige Liv staae til hinanden, ere meget indvik- lede, er det vanskeligere at faae en klar Forestilling herom ved en Betragtning al' det, og det vil ogsaa her være nyttigt at oplyse dette Forhold ved et Tankeexperi- ment. Dersom f. Ex. en enkelt Driftsherre anvender sin Ca- pital til at leie en vis Mængde Arbeidere, som frembringe et