Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

enkelt Product lige fra den første Begyndelse til den sidste Fuldendelse, som baade skaffe det raae Materiale tilveie. forfærdige de nødvendige Redskaber, og endeligt for- arbeide det raae Materiale, vil altsaa, naar Productet er færdigt, det hele Udlæg kun have bestaaet i Arbeidsløn. og efterat en Deel af Productet er anvendt til at dække det. vil Resten udgjøre hans Gevinst*). Naar vi betragte det industrielle Samfund som en Heelhed, kan dette i Virkeligheden betragtes som een Driftsherre, der saaledes lader Producterne forfærdige fra den første Begyndelse til den sidste Fuldendelse, kun med den Forskjel. at det er forskjellige Arbeidere, som ud- føre alle disse Forretninger, at det ligeledes ere forskjel- lige Driftsherrer, som forestaae dem, og endelig, at alle disse forskjellige Arbeider ikke følge efter hinanden i Ti- den men foregaae samtidigt. Disse Uligheder forandre imidlertid ikke Forholdet paa nogen væsentlig Maade. Naar man altsaa betragter Industrien som en Heelhed, kommer det hele Udlæg til at bestaae i Udgifterne til Arbeidsløn. Dette ligger iøvrigt ogsaa i Sagens Natur, at det maavære saaledes. Productionens Grundbetingelser ere Arheide. Ca- pital og Naturkraft; men da vi i denne Undersøgelse fore- løbigt ere gaaede ud fra den Forudsætning, at der ikke betales noget Vederlag for Anvendelsen af den sidste, maae Producternes Værdi nødvendigviis være et Indbegreb af Arbeidsløn og Capitalgevinst, og da Driftsherren seh eier Capitalen, har han intet Udlæg at gjøre i denne Hen- seende; hans eneste Udlæg bestaaer altsaa i Arbeidsløn. I det virkelige Liv. hvor Tilstanden er saa indviklet. ) Hermann: A. St. S. 232.