Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

475 er det forbundet med nogen Vanskelighed at see dette Forhold tydeligt; naar man imidlertid nærmere vil analy- sere den hele Række af Overgange, som et Product har at gjennemgaae, forinden det som fuldkomment færdigt gaaer over i Forbrugerens Haand, vil det ogsaa her træde tyde- ligt frem. Hvoraf bestaaer f. Ex. Værdien af et Stykke Lærred ? For ikke at gaae for langt tilbage, ville vi antage, at Værdien af den Hør, der er blevet forarbeidet, er den egent- lige Grundvold for den. Denne bestaaer deels af den Løn, som er betalt for det Arheide. der er anvendt paa Frem- bringelsen, deels af den Gevinst, som tilkommer baade Besidderen af den Capital, som er blevet benyttet hertil, og den Driftsherre, som har bragt den i Anvendelse. Naar Landmanden sælger Hørren, indeholder denPriis, han mod- tager for den, Erstatning for disse forskjelligeBestanddele. — En Garnfabrikant spinder Hørren og sælger Garnet til en Væver; den Priis han erholder for dette, indeholder ligeledes Erstatning saavel for Hørrens Værdi, som for det Arheide. Spindingen har foranlediget, og for Gevinsten af de Capitaler. der liave været anvendte. Paa samme Maade forøges Værdien af Garnet ved den yderligere Forarbejdelse, Væveren giver det. Kjøbmanden, der tilsidst bringer Lær- redet i Forbrugerens Haand, betaler alle de tidligere Udlæg til Arheidslon og Capitalgevinst, og faaer dem igjen er- stattede af denne, tilligemed den Gevinst, der tilkommer ham selv. Naar vi altsaa betragte Industrien i sin lleelhed, bliver <iet hele Udlæg Arheidslon, og den Deel af Productet, som ikke er nødvendig for at dække den, bliver Gevinst. Da Gevinstens Høide bestemmes ved det Forhold, hvori den staael til den anvendte Capital, men denne i det Hele be-