Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

 476 tragtet kun anvendes til Arbeidsløn, er det indlysende, at den maa afhænge af Arbeidslønnens Høide, og at den maa stige, naar denne er lav , og paa den anden Side synke, naar denne er høi. Dette er Ricardos Forklaring af Aar- sagen til Gevinstens Stigen og Synken*). For at denne Forklaring imidlertid ikke skal give Anledning til Misforstaaelse, er det nødvendigt noget nær- mere at udvikle den Betydning, hvori Ordet „Arbeidsløn“ her bruges **). Sædvanligviis betragter man den fra Ar- beidernes Standpunct og siger, at den er høi eller lav. eftersom den niere eller mindre rigeligt forsyner dem med Forbrugsgjenstande. 1 denne Betydning af Ordet er hiin Forklaring urigtig, thi som det tidligere er udviklet, er det ikke Udlægets virkelige Størrelse men det Forhold, hvori det staaer til det Overskud, som udgjør Capital- gevinsten, der bestemmer Hoiden af denne. Dersom den virkelige Arbeidsløn stiger, men Arbeidets Udbytte stiger i samme Grad, vil Gevinstens Høide aldeles ikke blive paavirket heraf. Enten en Arbeider faaer i Arbeidsløn 1 Td.Korn og ved sit Arbeide frembringer 2 Tdr.. eller han istedetfor faaer 2 Tdr. Korn i Arbeidsløn men ved sit Arbeide frembringer 4 Tdr., vil Gevinsten være lige høi. fordi den i begge Tilfælde vil staae i det samme Forhold til den anvendte Capital. Naar man altsaa tager Begrebet „Arbeidslønnens Høide“ i den sædvanlige Betydning, er Ricardos Forkla- ring aabenbart urigtig: men naar man betragter den fra O 0 0 7 O Arbeidsherrens Standpunct, og ved densHøide forstaaer dens Kostbarhed eller dens D y r h e d, er den derimod utvivl- *) A. St. (>te Capitel. S. 97 etc. *') J. S. Mill.: Essays on some unsettled questions etc. S. 95 etc.