Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

477 sonit rigtig. En Arbeidsløn, som Arbeideren med Rette kan kalde lav, kan meget vel være dyr for Arbeidsherren. Slavearbeide f. Ex. bliver betalt med en saa lav Arbeids- løn som muligt, men det er dog dyrt, fordi det er saa. lidet productive at Værdien af Udbyttet kun i en ringe Grad overskrider Værdien af de Forb’rugsgjenstande, som Slaven modtager. Arbeidslønnens Kostbarhed bestemmes ikke af dens absolute Høide, ikke af denMængdeForbrugsgjenstande. som Arbeiderne modtage , men af det Forhold, i hvilket den staaer til det Udbytte. der bringes tilveie ved det Arbeide, for hvilket den bliver betalt. Dette vil være tydeligt, dersom vi tænke os, at Arbeideren modtager sin Løn paa den Maade, at han erholder en vis Andeel af det Product, som frembringes ved Hjælp af hans Arbeide; det maa være indlysende, at Arbejdslønnen under denne For- udsætning bliver mere kostbar, ligesom han faaer en større Andeel, uden Hensyn til om han selv kan forskaffe sig faa eller mange Ting for den. I det virkelige Liv benytter man ikke denne Betalingsmaade; Arbeideren sælger her forud sin Andeel af Udbyttet til Driftsherren for en be- stemt Arbeidsløn; men dette forandrer ikke Forholdet paa nogen væsentlig Maade, da denne dog siden faaer Erstat- ning for den Løn, han forud har betalt Arbeideren. i den Andeel af Udbyttet, som udgjør dennes oprindelige Løn. og jo større en Deel af dette, der ud fordres for at erstatte liiint Udlæg, desto niere kostbar er ogsaa Arbejdslønnen. Man har ogsaa kaldt denne større eller mindre Kostbar- hed dens „forli olds vi se Ho i (1 e“, fordi den bestemmes af den større eller mindre Andeel af det hele Product, som tilfalder Arbeideren. Naar man betragter Arbejdslønnen fra dette Stand- pund. er det aldeles uimodsigeligt, at Høiden af den maa