Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

478 bestemme Gevinstens Høide. Det heleProduet bliver nem- lig deelt i to Dele, af hvilke den ene er Erstatning for den Arbeidsløn, der forud er blevet udbetalt Arbeideren, den anden udgjør Driftsherrens Gevinst; jo større hiin er, desto mindre maa altsaa denne blive, og i et desto lavere Forhold maa den staae til den anvendte Capital, det vil sige desto lavere bliver Gevinstfoden. Dersom f. Ex. det Udbytte, en Driftsherre bringer tilveie ved Hjælp af en Deel Arbeidere, som han har leiet, udgjør 1100 Tdr. Korn, Ciw menpar inaattet anvende Værdien af 1000 Tdr. Korn til at betale dem deres Arbeidsløn, udgjør det Overskud, som tilfaldet ham, kun ^io af Udlæget, og Gevinstfoden er kun lOpCt. Dersom Arbeidslønnen derimod har været saa lidt kostbar, at kun Halvdelen af Udbyttet behøves for at erstatte Udlæget til den, naar dette f. Ex. kun har udgjort Værdien af 550 Tdr. Korn, saa er hans Gevinst ligesaa stor som hans Udlæg, og Gevinstfoden er altsaa 100 pCt.. og atlsaa me- get høiere end i det foregaaende Tilfælde. — Det er saa- ledes uimodsigeligt, at Gevinstens Høide alene afhænger af den Andeel af Udbyttet, der er nødvendig for at be- stride Udlæget til Arbeidsløn ; jo større denne er, desto lavere bliver hiin, og det er altsaa aldeles nøiagtigt at sige, at det er Arbeidslønnens Kostbarhed eller, om man hellere vil, dens forholdsvise Høide, der bestemmer hiin. Naar vi nu til Slutning ville gjøre os Rede for de Aarsager. af hvilke Arbeidslønnens forholdsvise Høide af- hænger, da er der aabenbart kun to Omstændigheder, som kunne udøve Indflydelse paa den, nemlig paa den ene Side den Mængde Forbrugsgjenstande, som Arbeiderne mod- tage , paa den anden Side Omkostningerne ved at frem- bringe dem.