Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

479 Det følger ligefrem afsig selv, at de Omkostninger, som Arbejdslønnens Udredelse foraarsager Driftsherren, inaae forandres i samme Forhold, som den forsyner Arbeiderne ined flere Fødemidler, Klæder o, s. v., under den Forud- sætning , at disse Gjenstande uforandret frembringes med de samme Omkostninger som tidligere. Naar de modtage en større Mængde af dem, maa den nødvendigviis blive niere kostbar, og Gevinsten som en Følge heraf synke, ligesom paa den anden Side enhver Formindskelse af den Mængde, de modtage, vil bevirke det modsatte Resultat. Den laveste Grændse for den virkelige Arbeidsløn danner saaledes, under den ovenfor antagne Forudsætning, tillige den Grændse, udover hvilken Gevinsten ikke kan stige. Dersom imidlertid Omkostningerne ved at frembringe Arbeidernes Forbrugsgjenstande skulde blive forandrede, enten forøgede eller formindskede. vil dette bevirke en Forandring i hiint Forhold. Det vi] da blive muligt, at Arbeidslønnen kan blive mere eller mindre kostbar, uagtet Arbeiderne vedblive at modtage den samme Mængde Forbrugsgjenstande. Dersom f. Ex. Frembringelsen af Fødemidler bliver mere kostbar, kan Arbeidslønnen let loraarsage Driftsherren større Omkostninger, uagtet Ar- beiderne selv inaae lade sig nøie med den mindst mulige .Mængde af dem; medens derimod enhver Forbedring i Productionen af disse, vil gjøre det muligt, at de kunne blive niere rigeligt forsynede med dem, uden at dette paafører Driftsherren større Omkostninger. Enhver saa- dan Forbedring er saaledes aabenbart af Vigtighed, for at Gevinsten kan tstige. Ved det første Øiekast kunde det synes rimeligt, at enhver Forbedring af Productionen, som gjorde det muligt at tilveiebringe et større Udbytte ved den samme Anven-