Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

480 delse af Arbeide og Capital, ogsaa maatte bevirke det samme Resultat. En nærmere Betragtning vil dog vise det Ugrundede heri. Dersom det nemlig kun er Frem- bringelsen af saadanne Varer, som Arbeiderne ikke for- bruge, der er Gjenstand for Forbedringer, vil denne Ind- flydelse aldeles udeblive. Den enkelte Driftsherre, som først bringer dem i Anvendelse, kan vel, saalænge han udeluk- kende kan forbeholde sig selv Brugen af dem, realisere en stor Gevinst, fordi han vil være istand til at afsætte sine Producter til en Værdi, der overstiger de Omkostninger, som Frembringelsen har foraarsaget ham; men deels vil den være indskrænket til ham, og- derfor ikke udøve nogen Indflydelse paa Gevinstens sædvanlige Høide, deels vil den ialmindelighed kun være forbigaaende, da hans Forbe- dringer snart ville blive fælleds Eiendom, saa at Alle kunne bringe dem i Anvendelse. Naar dette er skeet, vil Følgen kun være, at disse Producter blive afsatte til en Værdi, som svarer til de formindskede Productionsomkostninger, og Gevinsten i de paagjældende Industrigrene vil saaledes ikke overstige den sædvanlige. Denne kan kun stige ved en Formindskelse af Arbeidslønnens Kostbarhed ; men da denne aldeles ikke bliver paavirket af hine Forbedringer, fordi Arbeiderne ikke forbruge de Gjenstande, som frem- bringes ved Hjælp af dem, maa Gevinsten ogsaa blive upaavirket af dem. Efterat vi have seet, hvoraf Høiden af den samlede Capitalgevinst bestemmes, have vi endnu tilbage at under- søge, hvoraf det afhænger, i hvilket Forhold den bliver deelt imellem Besidderen af Capitalen og Driftsherren, som sæt- ter den i Anvendelse. Da den skal deles imellem dem. kan den Ene naturligviis ikke faae en større Andeel, uden at den Anden faaer en mindre. Hvor stor en Deel der til-